Nana Rashid

Nana Rashid er en dansk jazzkunstner med rødder i Oman og Zanzibar. Nerven i alt det Nana gør, er en tro på, at musik kan afsløre alt det, der er menneskeligt. Lytteren bliver mødt med en sådan ærlighed og åbenhed, så det usynlige, men mærkbare bånd, der binder mennesker sammen bliver trukket frem. Det er på éngang intenst og beroligende. Med et nyt take på klassiske jazzgreb synger Nana sig ind i samtidsdilemmaer. Sange fulde af nattetimernes melankoli og eftertænksomhed. Temaer om at høre til og blive sin egen, den svære kærlighed, om at være kvinde og alle de forventninger, der følger med. Anmeldere har beskrevet Nana som et bevis på, at der stadig kan findes store og uopdagede talenter i jazzen. En sanger med en fantastisk stemme og med en tilgang til musikken, der er både nøgen, sårbar og stærk. Hendes indlevelse og umiddelbare musikalitet er blevet sammenlignet med storheder som Nina Simone. Debut albummet “Music For Betty”, der udkommer 14.april 2023 er musik skrevet til at hele sjælens sårbare og iturevne dele. Pladens hovedtema er kompromisløs selvaccept. At acceptere sig selv med alt det, vi indeholder – også det skamfulde: sårbarheden, ensomheden og længslen mod at høre til i en tid, hvor, der er så mange grunde til at føle sig alene. Pladen handler i bund og grund om at turde kræve retten til sig selv. Retten til sin egen identitet, følelser og udtryk. Jazzmusikken har netop rødder i kompromisløshed og trangen til at udtrykke sig sandt og råt uden filtre. At turde være generøs med sig selv og på den måde invitere andre til at være det, er tanken bag projektet, Music For Betty. At arbejde med musik og jazzmusik har ikke altid ligget i kortene for Nana. Det har en dyb kærlighed til musik og historiefortælling dog. Nana begyndte sent at spille musik, men det var kærlighed fra første sangtime. Opdagelsen af, at man faktisk selv kan skabe musik. Hvor meget man bliver nødt til at stå ved sig selv og sin “stemme” var fuldstændig omvæltende. Det var der rejsen begyndte for Nana. Musikken har været et led i at lære sig selv at kende og stå ved sig selv. Jazzens improvisatoriske elementer, uforudsigeligheden, tabet af kontrol har været og er den perfekte antidote til vores tids perfekthedskultur.